om KoaDesign

KoaDesign er ikke er stort firma med en masse ansatte og en masse omkostninger, men et lille firma med én medarbejder – Kurt Overgaard-Andersen.

Jeg oprettede KoaDesign for 20 år siden fordi jeg ofte hjalp venner og bekendte – og diverse foreninger med at lave hjemmesider. SIden da har jeg haft KoaDesign som hobbybeskæftigelse ved siden af mit fuldtidsarbejde og har lavet en række sider for forskellige kunder. Jeg har bla en “stamkunde” der har været med helt fra starten.

Jeg startede med at lave håndkodede sider – altså hvor alle sider og funktioner blev skrevet i kode. Men de seneste år har jeg oftest benyttet systemet “WordPress” da det oftest er langt mere omkostningsvenligt for kunden. Og med WordPress har man ganske store muligheder for at lave et flot og meget funktionelt resultat.

Istedet for et firma med en masse ansatte med hver deres speciale – så finder du i KoaDesign én medarbejder med en masse forskellige kompetencer….

Dels har jeg masser af erfaring med det rent tekniske omkring hjemmesiderne, grafikken og designet – men jeg har igennem et langt arbejdsliv en masse “side-kompetencer” som også kommer i spil hver gang der skal oprettes en ny side.

Jeg har gennem årene bla. beskæftiget mig med….

  • salg og markedsføring
  • regnskaber, budgetter og tal i det hele taget
  • organisations tilpasninger og effektivisering (LEAN)
  • kommunikation i mange former, herunder ledelsesinformation, nyhedsbreve, nyhedsmails,undervisning og instruktionsmateriale samt projekt omkring udvikling af Intranetløsninger
  • undervisning og “kulturudvikling”
  • kommunal sagsbehandling
  • foreningsarbejde – bla m opstart af 2 grundejerforeninger og formand for Rønde Musikskole
  • Kursusplanlægger og redaktør af hjemmeside for FOF Djursland
  • nåja – og tidligere i mit helt tidlige arbejdsliv har jeg også arbejdet som tjener, pædagogmedhjælper, handicaphjælper, trykkerimedarbejder, korrekturlæser…..

Med denne værktøjskasse har jeg let ved at sætte mig ind i kundens situation, og bedst muligt vejlede og rådgive om hjemmesidens udformning og indhold. Jeg bliver en aktiv samspiller, der netop i samspil med kunden finder frem til bedste løsning.

Hvem er mine kunder?  
Tja, med fuldtidsarbejde har jeg jo haft min begrænsning – men jeg har lavet sider/rådgivet omkring….

  • Danseskole(r)
  • Alternative behandlere
  • Byggefirma / Entreprenør
  • Instrumentsælger (Harmonikaer)
  • Forskellige foreninger
  • Kunsthåndværker

Får du valuta for pengene når nu jeg har arbejde ved siden af?

Ja – i høj grad. Efter mange år på arbejdsmarkedet i administration og ledende stillinger har jeg idag valgt et job hvor jeg har 100% fri når jeg går hjem. Det vil sige at min fritid er min egen, og jeg kan gøre lige hvad jeg vil – og beskæftige mig med det der interesserer mig. Og det er bla hjemmesider.

Dels er der den tekniske side som jeg finder spændende – men mest spændende er opgaven med at matche et hjemmeside design til en kunde. At få de “rigtige” oplysninger ud af kunden og at skabe en hjemmeside der bedst muligt beskriver og giver et godt billede af kunden og de ydelser eller produkter som kunden sælger/leverer.

Dette “match” indebærer bla at sætte sig grundigt ind i kundens firma og firmaet opgaver – og her nyder jeg at blive ved med at lære nyt 😉 Jeg har selv i et laaangt arbejdsliv arbejdet med mange forskellige opgaver og kan bruge mine egne erfaringer sammen med kunden for at skabe det bedst mulige.

Selve opgaven med at lave hjemmesiden er spændende i forhold til teknikken med siden – men min interesse og mine kompetencer i fht fotos/grafik og billedbehandling kommer også ofte i spil. Hvis ikke kunde selv har tilstrækkeligt med fotos/grafik til siden, kan jeg også hjælpe med at tilvejebringe dette materiale. Enten ved selv at tage kameraet i hånden og rykke ud – eller ved at gå på jagt i forskellige billeddatabaser efter relevant og brugbart materiale.

Rent tekstmæssigt har jeg beskæftiget mig meget med tekst og kommunikation på mange “platforme” igennem årene. Så hvis dine egne tekster skal bearbejdes inden de publiceres – så er det ikke et problem, men blot endnu en opgave som jeg gerne påtager mig at hjælpe med.